Samværspolitik

Formål

  • vi ønsker at sikre, at alle medlemmer i Vejle Svømmeklub Triton (Triton) kan færdes trygt i klubben, og at alle kan være glade for at komme i klubben.

Generelt

  • vi taler pænt til hinanden
  • vi roser gerne
  • vi respekterer hinanden og hinandens grænser
  • vi overholder svømmehallernes regler

Omklædning og badning

  • der udvises respekt for børns blufærdighed ved omklædning og badning
  • voksne bør undgå at bade alene sammen med et enkelt barn.
  • Børn fra 6 år og opefter skal bade i deres eget køns respektive omklædningsrum.

Mobiltelefoner/kameraer

  • mobiltelefoner og kameraer må ikke misbruges
  • vær opmærksom på svømmehallernes regler (mobiltelefoner skal være slukket i omklædnings- og baderum)

Stævner/ture/arrangementer

  • ved ture, stævner og lignende er der altid mindst to voksne ledere/instruktører med
  • ved træningssamlinger og konkurrencedeltagelse kan disse, efter forudgående aftale med deltagernes forældre, undtagelsesvis afvikles med kun én medfølgende leder
  • ved overnatninger skal ledsagere så vidt muligt være af begge køn, hvis børnene er det
  • på ture og lejre sover ingen børn eller unge alene med en voksen

Krav og forventninger til instruktører, trænere og andre voksne ansvarspersoner

  • fysisk kontakt med børnene skal ske med omtanke
  • hvis der planlægges personlig enetræning af et barn, aftales dette med barnets forældre
  • trænere og instruktører skal være opmærksomme på ikke at bringe sig selv i en situation, hvor der kan opstå misforståelser om hensigten

Kørsel

  • alle forældre, trænere, ledere og andre, der kører for klubben, udviser ansvar, når de kører med børn og trænere

 Cykelhjelm

  • når cykel benyttes i klub regi skal der anvendes cykelhjelm
 
Forældre
  • forældre opfordres til at deltage i børnenes idrætsliv
  • de kender børnene bedre end instruktørerne/trænerne gør og er derfor bedre i stand til og vil hurtigere opdage, hvis barnet mistrives

Sundhed

  • instruktører, trænere og ledere opfordres til at arbejde for positive holdninger til kost, krop og vægt

Alkohol og doping

  • instruktører, trænere, ledere og andre voksne ansvarspersoner indtager ikke alkohol i samvær med børnene i forbindelse med træning og stævner
  • vi tager afstand fra doping og andre former for misbrug

Konkurrenceafdelingen

  • vi optræder i klubtøj ved stævner
  • vi bakker hinanden op og viser omsorg for hinanden
  • vi opfordrer til, at vi ved stævner så vidt muligt bliver i svømmehallen og hepper på vores klubkammerater - også selv om vi selv har svømmet færdig
  • vi udviser fair play og bidrager til en positiv tone ved træning og konkurrence
  • vi forventer, at forældre og øvrige tilskuere støtter vores svømmere på en konstruktiv måde

Ved overtrædelse af samværsreglerne

  • hvis der konstateres overtrædelse af samværsreglerne, bør der rettes henvendelse til instruktører, trænere og ledere i klubben herom
 
August 2015
Denne side er drevet af Klubmodul.dk