Pædofilipolitik

Instruktører og trænere forventes at kende pædofilibestemmelserne

(Straffelovens §§ 222, 224 og 225) og træner- og skolelærerparagraffen (Straffelovens § 223).

I forbindelse med vedtagelse af lov om indhentning af børneattester, har Vejle Svømmeklub Triton (Triton) i november 2014 vedtaget følgende:

  • Alle instruktører og trænere, der er 15 år og derover, skal ved ansættelse og derefter en gang årligt kunne levere en ren børneattest
  • Klubchefen sørger for at få indhentet attester fra kriminalregistret i samarbejde med den enkelte instruktør/træner
  • Det samme gælder holdledere, officiels, forældresupport med videre, som er med på tur, og andre personer, der i kraft af deres rolle i klubben har jævnlig og tæt kontakt til svømmerne, f.eks. en massør.
  • Klubchefen har tilladelse til at modtage oplysningerne og derpå behandle indholdet fortroligt
  • De rene attester opbevares forsvarligt af Vejle Svømmeklub Triton, som dokumentation over for Vejle Kommune
  • Hvis vi modtager en attest med påtegning, vil bestyrelsen tage aktion
  • Klubben ansætter ikke og vil ikke have ansat personer med påtegning i en børneattest

Hvis der opstår mistanke om seksuelle krænkelser, rettes der omgående henvendelse til bestyrelsen herom.

Hvad siger loven?

Pædofilibestemmelserne (Straffelovens §§ 222, 224 og 225) omhandler den person, der har samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år, som straffes med fængsel i indtil 8 år. Er barnet under 12 år, eller har gerningsmanden truet eller tvunget sig til samleje, kan straffen stige i indtil 12 år.

Træner- og skolelærerparagraffen (Straffelovens § 223) er en skærpelse, der siger, at den person, der har samleje eller anden kønslig omgang med en person under 18 år, som er betroet vedkommende undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel i indtil 4 år.

Denne side er drevet af Klubmodul.dk